Personlighedsspaltning – Here we come! (5 uger til termin...)

Boligliv og hjemmebagte blåbærmuffins:) mums! det er hårdt at øve sig i at være "mor". 

Pudsigt at bagning er en grundlæggende bestanddel af den urskovsagtige trang til at lege mor:)

Genbrugsdåser fra flåede tomater har fået nyt liv med tapetrester og krydderurter:)

Origami-dillen har også ramt matriklen og jeg har selvfølgelig prøvet kræfter med et par ugler. Jeg fandt vejledningen her

Statusopdatering uge 35 – 5 uger før termin (til jer, der ikke kan arbejde med de mystiske graviditetsuger).

Efter en laaang nat, hvor jeg er blevet sparket godt i gennem i mine indvolde, har læst en halv Jan Gintberg bog om faderskab (det eneste læsning ved hånden kl. 03.45) og ca. 10 toiletbesøg (af ca. 1 dråbe), ja så presser lysten sig på til en (selvmedlidende) statusopgørelse.

Pladsmangel har fået en ny betydning for mig den sidste måneds tid. Det er gået fra ”hyggeligt, dovent og lille smule bøvlet at være gravid”, men dog med en følelse af nostalgi og glædestårer lige ved hånden, hvis man skulle bruge dem – til at være et kropsligt helvede, hvor forfængeligheden er stukket af sammen med mine gamle stramme jeans i str. 26…

I går aftes toppede fornemmelsen af, at det mindst attraktive væsen på to ben, da kæresten og jeg var i bio og se My week with Marilyn. Mens Michelle Williams sukkende, hiksende, dådyrsblinkende, løbende og delvist nøgen spillede sig igennem to timers portrættering af Marilyn Monroe,  understøttet af klokkespil og harper hver gang hun gik ind i et lokale.

Ja, så måtte jeg smide fem lag jakker, trøjer og tørklæde, for at ende med at ligge sidelænds, prustende henover tre stole i Dagmars med hedetur i min undertrøje med kagekrummer på, et under-iltet bækken og et længerevarende ildebefindende…  I’m sex on wheels!...

Kontrasten kunne ikke være større lige nu, og det gør det ikke bedre, at min hjerne stadig tror, at jeg har den samme krop som før!

Jeg krymper mig, når jeg hører mig selv kommentere fredagens X-faktor deltagere med samme professionalisme og fashionista-aura som Pernille Rosendahl med udbrud som: Ej, den catsuit kan ikke bære de der lår! Stakkels pigebarn! For så derefter at komme i tanke om, at min egen catsuit blev lagt i kælderen, da vægten oversteg de 60 kilo (med galopperende fart for godt 8 måneder siden) og jeg i dag mest af alt ligner en tobenet søpølse, der har slugt en hat……..

Min catsuit kan kun bruges som charmeklud i dag, og jeg bæver lidt ved tanken om, at den bliver arkiveret i kælderen til evig tid.

Men der er 5 uger endnu! Til at jeg sandsynligvis glemmer alt om forfængelighed uden belæg, vralten og mit eget tuderi. Erstattet af en lille mands gråd, ægte søvnløse nætter og forhåbentlig også oversvømmende lykke i én og samme pærevælling! 

Men i mellem tiden har jeg gået og syslet lidt og leget "mor" i bedste hobby-krea stil... Resultaterne jeg vil lægge lidt billeder ind på bloggen:)